Uddannelse af dressurheste

Hvenegaard tilbyder træning og videreuddannelse af dressurheste.

Hestene opstaldes på Kongeå Rideklub i vores eget staldafsnit.
De fodres 3 x gange dagligt med kvalitetsfoder, wrap og tilskud efter individuelle behov.

Vi har gode folde og åbent vindue i boksene hele sommerperioden.

Vores dygtige groom sørger for at hestene altid er velsoignerede og i godt humør.


Hestene i stalden arbejder meget og derfor lægger vi stor vægt på, at ingen hest går tilbage i boksen uden den er afslappet, vasket ordentligt af, hovene er smurt og udstyret er rent til næste dag.

Vi kører med korte intervaller for smedebesøg og samarbejder kun med registrerede beslagsmede.

Hestene rides 5 dage om ugen og kommer på fold, skridttur eller longe de øvrige dage.

Træningsplanen udarbejdes i samarbejde med ejeren og vi ønsker at være i løbende dialog omkring hestens udvikling.

For heste i fuld arbejde er lektioner/undervisning af egen rytter inkluderet i prisen. Det samme gælder stævnehjælp, såfremt det er muligt for Jørgen at være tilstede.

Pris 8700,- kr. pr. måned alt incl.