Stutteriet

På Stutteri Lajgården avler, opdrætter og uddanner vi sportsheste, der alle registreres i Dansk Varmblod.
Vi ønsker at avle moderne typer med stærke præstationer og en god andel ædelt blod i afstamningen.
Heste der er ridelige og både kan og vil arbejde.

Avlen har tidligere været koncentreret omkring avl af springheste, med 3-5 fødte føl om året. Vi har haft utrolig mange gode oplevelser med avlen, som har resulteret i 3 x Opdrættermedalje i Guld, Årets hoppe og Årets hingsteføl. Vi har haft afkom udtaget til Hingstekåring og været stærkt repræsenteret ved Ungheste Championatet i Herning. Vi har flere gange haft føl med i følfinaler, 2-års finaler samt eliteauktion.
Nu har vi valgt at drosle lidt ned på grund af travlhed med ridehestene og har en dressurhoppe, en springhoppe samt en god ung springhoppe på vej.

Vi har stadig kontakt med mange af de kunder der har købt vores afkom og glæder os hver gang vi hører nyt fra dem.