Hundene

Efter at have trænet og konkurreret med en stor og lidt tung Rottweiler hanhund i DCH´s lydighedsprogram, valgte Karina at den næste hund skulle være en Schæfer.

En schæfer er ikke bare en schæfer, her findes to varianter:
Sportshunden benævnes også som den grå hund eller brugshunden og Højavlshunden kaldes også for udstillings-hunden.
Sportshunden er en aktiv arbejdsvillig hund, med stor belastbarhed og drift. Sportshunden er fremavlet til at være adræt og hurtig og kunne præstere til top point til brugsprøver og konkurrencer. I avlen med sportshunden lægges vægten på sundhed, styrke og arbejdsegenskaber.

Vi er faldet for sports-/brugsudgaven af Schæferen og i 2004 kom den første grå schæfer, Kenzo, i familien. Han har været den bedste repræsentant for den type hunde og vi kan ikke forestille os at skulle have andet. Vi har fået lige det temperament, hårdførhed og vilje som passer til os. Hunde der er kvikke i pæren, kan holde til udelivet på gården og er fantastiske venner og beskyttere for hele familien.


Vores hunde skal have det bedste og derfor bruger vi foder fra Arion - tjek sortimentet HER